Udbud vedrørende Indsamling, håndtering og borttransport af affald i fjordsystemerne ved Arfersiorfik og Nassuttooq
Kommune Qeqertalik og QBC udbyder en tjenesteydelseskontrakt om oprydning af marint affald og storskrald ved fjordsystemerne i Arfersiorfik og Nassuttooq. Opgaven gennemføres som led i etableringen af en ny nationalpark i Vestgrønland og er støttet gennem Best Life-programmet, der er EU-finansieret og støtter projekter inden for miljø, natur, biodiversitet, klima og bæredygtig udvikling samt den nationale grønlandske fond, Miljøfonden 2026.
Tidsplan for udbudsforretningen
| Aktivitet | Tidspunkt |
| Annoncering | 5.oktober 2026 |
| Frist for spørgsmål til udbudsmaterialet | 12. oktober 2026, kl. 12.00 |
| Seneste tidspunkt for besvarelse af spørgsmål til udbudsmaterialet | 26. oktober 2026 |
| Frist for aflevering af tilbud | 9. november 2026, kl. 12:00 |
| Forventet dato for underretning om tildeling | 11. november 2026 |
| Forventet aftaleindgåelse | 21. november 2026 |
Udbudsmaterialet kan hentes her: https://businessingreenland.gl/da/udbud/udbud-vedroerende-indsamling-haandtering-og-borttransport-af-affald-i-fjordsystemerne-ved-arfersiorfik-og-nassuttooq
Det bemærkes, at der umiddelbart forud for nærværende udbud blev gennemført et udbud af samme opgave. Udbuddet blev efterfølgende annulleret, da det eneste modtagne tilbud blev vurderet som ikke-konditionsmæssigt og derfor ikke kunne tages i betragtning. Annulleringen blev bekendtgjort på Selvstyrets udbudsportal fredag den 2. oktober 2026, jf. meddelelsen: https://businessingreenland.gl/da/udbud/udbud-om-oprydning-af-marint-affald-og-storskrald-ved-fjordsystemerne-i-arfersiorfik-og-nasuttooq