Vi har udgivet en ny brochure fra Erhvervsrådet og vi vil gerne præsentere den for jer.
Brochuren er på otte sider og skrevet udelukkende på grønlandsk. Her kan man læse og se, hvilke indsatser vi arbejder med.
Vi har givet brochuren titlen: “Erhvervs- og turismeudvikling i Kommune Qeqertalik”.
Brochuren er interaktiv, hvilket betyder, at man via klik – ligesom på en hjemmeside – kan navigere til forskellige sektioner. Fra forsiden til den sidste side er der klikbare elementer, der giver adgang til dybere indblik i de forskellige emner. For eksempel kan man finde links til vores YouTube-kanal samt flere af vores producerede videoer og billeder.
I brochuren kan man også læse om vores vision og mission som erhvervsråd, samt få indsigt i nogle af vores tidligere udgivelser. For eksempel har vi inkluderet præsentationer fra vores iværksættercaféer, hvor vi har fremhævet nye iværksættere i kommunen.
Vi bruger ikke blot brochuren til at præsentere vores egen organisation, men også til at formidle information om vores tætte samarbejdspartnere.
Hvis du vil vide mere om vores arbejde og netværk, kan du dykke ned i brochuren og udforske den nærmere.
Brochuren kan ses ved at klikke her.
Vi håber, at I vil læse den med stor interesse!