I løbet af foråret 2021 har persongalleriet i flere af de selvstyreejede selskabers bestyrelser blevet fornyet. Det samme gjorde sig gældende for det nationale turistråd, Visit Greenland A/S, hvor formanden var det eneste medlem der blev genvalgt, mens resten af bestyrelsesmedlemmerne blev hentet som nye.
Her var det tydeligt, at Naalakkersuisut havde lagt vægt på at besætte posterne med nye kræfter med baggrund inden for landets erhvervs- og turismeudviklingsselskaber samt entreprenører.
Blandt de nye bestyrelsesmedlemmer der blev udpeget, var Gerth P. Olsen, der er administrerende direktør for Destination Diskobay & Qeqertalik Business Council A/S.
”Det her er til stor gavn for vores region, at jeg som barn af Diskobugten med erfaring indenfor turismen, har fået æren af at repræsentere området igennem Visit Greenlands bestyrelse” sagde Gerth.
Han erkender også, at der er meget der skal forberedes i vores region som destination, men at der fokus på at klargøre hele regionen til lufthavnsudvidelsen i Ilulissat, som også vil efterlade dønninger i hele Grønland, Diskobugten samt Kommune Qeqertalik. Hertil ser han frem til et øget samarbejde med erhvervs- og turismeaktørerne i Avannaata Kommunia og hele landet, for at imødekomme de kommende gæster.