Qeqertalik Business Council var repræsenteret som en del af et Advisory Board for Nalik Ventures i Nuuk sidste uge. Igennem de seneste to år har Erhvervsrådet i fællesskab med de andre regionale erhvervsråde i Grønland, arbejdet på at sikre stabile rammebetingelser for deres fælles mål med erhvervsfremmeindsatserne, regionalt såvel som nationalt.
Nalik Ventures der inviterede til mødet, var vært i dette to-dages seminar som var fyldt med spændende oplæg fra konsulenter og egne rækker, som præsenterede om deres investeringspuljer, status på mulighederne, internationale programmer der kan gavne iværksætteriet i Grønland, ansøgningsprocesser for erhvervslivet samt et mål om styrkelse af iværksætterbranchen ved hjælp af et nyt Kick Start-system.
Derudover havde vi fra erhvervsrådene en præsentation om hver vores arbejde, præsentationer om mulighederne og udfordringerne og hvad der ellers rørte på sig i regionerne.
“Jeg er rigtig glad for at kunne mødes med mine kolleger fra de andre regioner, hvor vi sammen med Nalik Ventures holder dialogen i gang, om vores fælles mål med erhvervsfremme i hele Grønland. Det er vigtigt at inspirere hinanden og gøre hinanden klogere på vores egne erfaringer fra erhvervslivet og hvordan vi i fællesskab kan styrke samarbejdet yderligere” siger Gerth P. Olsen, adm. direktør for Qeqertalik Business Council.
