Ny webside

Ny hjemmeside fortæller om regionen omkring Diskobugten

februar 6, 2022

En ny hjemmeside med billeder og historier fra regionen omkring Diskobugten skal understøtte, at turisme kan blive et erhverv til fordel for samfundet. Hjemmesiden retter sig mod omverdenen og bliver bindeled mellem turister og erhvervslivet i regionen.

Destination Diskobay, Kommune Qeqertaliks destinationsselskab for fremme af bæredygtig turisme omkring Diskobugten, har fået ny hjemmeside – www.diskobay.gl. Hjemmesiden er på engelsk og retter sig ud mod omverdenen med henblik på at øge kendskabet til Diskobugten som turistdestination.

Gennem fortællinger og fotos fra kommunens fire byer og tilhørende bygder skal hjemmesiden fange opmærksomheden hos turister, og siden skal samtidig lede de besøgende videre ind til lokale hjemmesider om overnatningsmuligheder, oplevelser og lignende. På den måde er hjemmesiden et bindeled mellem turister og det lokale erhvervsliv.

Lokale fotos skal inspirere

Den nye hjemmeside er tænkt som turisters indgangsvej til de mange muligheder, som det lokale erhvervsliv i regionen tilbyder dem. De flotte fotos på siden er taget blandt andet af Visit Greenland samt borgere og erhvervsfolk i regionen, som dermed bidrager til, at turister kan se kommunens byer og bygder og blive inspireret til at besøge dem.

Besøg hjemmesiden her og del den gerne i dit netværk: www.diskobay.gl.

DEL

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin
Del på Pinterest

Kommentarer

Scroll to Top